
FERNISERING fredag d. 7. oktober kl. 18.00 – 21.00
UDSTILLINGSPERIODE 8.oktober – 5. november 2016
✼ OLE COMOLL
✼ JOSEPHINE KYHN
RUSK
‘‘Rusk’ er som ordet lyder, når det rusker og river i én, når efterårets hårde men smukke sider viser sig. I udstillingen bliver efterårets forskellige sider udforsket gennem dets mest ikoniske element; nemlig bladene.
Josephine Kyhn fortolker efterårets stemninger ved at bruge bladet som et bærende element i illustrationerne, og som en form for drivkræft der påvirker den illustrerede situation eller karakter. Med bladet som et hovedelement og ved hjælp af blæk og gouache, visualiseres små historier, fortællinger og universer i enkle og stemningsfulde illustrationer.
Ole Comoll Christensen fortolker efteråret set gennem 3 forskellige udtryk og 3 forskellige slags materialer. Gennem hans fascination og begejstring for byen og byrummet bevæbnet med kuglepen, skaber han pastelnuancerede scenarier og situationer. Med penslen visualiseres mennesket og det organiske med henholdsvis træsnitsagtige penselstrukturer og naturmotiver. Bladet indgår som små detaljer og elementer i de forskellige illustrationer.
✼✼✼
Josephine Kyhn (f. 1987)
Afgang fra Det Danske Royale Kunstakademis Designskole (KADK), institut for visuel kultur, med speciale i illustration, juni 2015. Bor i København og freelance. Alt hendes arbejde foregår på tegnestuen Kulkælderen. Indenfor illustration er hun glad for alle mulige forskellige slags opgaver, og laver både børnebøger, magasinillustration, bladtegning, plakater og hvad der ellers byder sig. Personlige projekter på sidelinien betyder meget for Josephine.
Ole Comoll (f. 1964)
Illustrator og serietegner, der holder af at arbejde i mange formater og stilarter. Arbejder til daglig bla. med storyboards og whiteboardfilm til Detektor på DR2,
men har også lavet børne-tv og selvfølgelig tegneserier. Medlem af tegnestuen Gimle på Nørrebro gennem 15 år. Dette er Ole’s tredie udstilling i CMYKkld.