FERNISERING: Torsdag d. 3. november kl 17.00 – 20.00
KRYDSNING
GITTE BACH & MALENE HARTMANN
”Krydsning” er en udstilling med tegning og collage. Alle værker er udført i et samarbejde mellem Gitte Bach og Malene Hartmann.
- Fælles værkerne fokuserer på sindsstemninger, særligt de kontemplative og psykologiske tilstande af tvivl, splittelse, vægelsind samt andre relaterede almenmenneskelige sindstilstande.
- Titlen peger på værkernes tilblivelse -det at vi mødes og krydser hinandens spor. “Krydsning” henviser også til den proces værkerne er skabt i, idét vi parrer hinandens tegnemetoder, laver fællesarbejder og tilsammen skaber et nyt udtryk – et nyt afkom.
- Det er altså to forskellige tilgange til det at tegne, konstruere og skabe og vores arbejdsmetode er både af mimende, drillende og sammenstødende karaktér.
Gitte Bach og Malene Hartmann har tidligere udgivet kunstbøgerne Hybrid (2004) og Magi (2007).
De er begge uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
www.gittebach.dk
www.malenehartmann.dk
Venlig hilsen Gitte, Malene og Maya/CMYKkld
