FERNISERING på TORSDAG – Jeg og mig og vi 2 –

>

FERNISERING: Torsdag d. 4. august kl 17.00 – 21.00

JEG OG MIG OG VI 2

tegninger og collager af:

TOMAS LAGERMAND LUNDME & SUSANNE MØLLER NIELSEN

Tomas Lagermand Lundme udstiller en række nye tegninger, hvor omdrejnings-punktet altid er forholdet mellem barn og voksen, kultur og natur, individ og samfund. Hvordan ser drømmesamfundet ud? Eller parforholdet, når det klistrer sig fast i en klump af dej midt i dobbeltsengen? Teksten, som Lundme ofte bruger som udsagn i sine tegninger, er naiv, poetisk og rørende. Selve tegningen er ofte skrøbelig, sanselig, stoflig.

Og i sammenhæng med Susanne Møller Nielsens collager, der er en kommentar til idealet om en krop, en skønhed, sætter udstillingen som helhed spørgsmålstegn ved fællesskabets konstruktion. Hvad er det hele trods alt for en størrelse, når alt i bund og grund handler om jeg og mig og vi to.

Tomas Lagermand Lundme er en gammel kending i CMYKkld´s regi. Susanne Møller Nielsen udstiller der for første gang.

PREMIERE:

I KikKassen er der premiere på animationen TAL TIL MIG

Om to fjernsyn, der er på vej i seng.

Animationen er lavet af LIZETTE BRYRUP

Venlig hilsen Tomas, Susanne, Lizette og Maya/CMYKkld

BEO* serveres ved denne fernisering.
– Denne udstilling kan ses frem til søndag d. 28. august.

Se hvad der ellers er på aftenens Late Night Hunting program i jægersborggade, torsdag d. 4. august her

>Aften åbent i Jægersborggade 4. August

>

NY BUTIK, FERNISERING, VIN OG ANDET GODT…
Tag en sommeraftenslendretur gennem Københavns hyggeligste gade.

Vanishing Point, JBG 45, kl. 16-21
NY BUTIK ÅBNER

Ladyfingers, JBG 4, k
l. 17-22
LADY beats og sommer Tiramisu.

Keramiker Inge Vincents, JBG 27,
kl. 17-20
Kig ind og nyd et glas kølige sommerbobler.

Ro Chokolade, JBG 25, k
l. 12-20
Specielt til denne dag: syltede ingefær med chokoladeovertræk.

Terroiristen Vinbar, JBG 52, k
l. 18-23
Friske indsmigrende sensommervine.

Damernes Magasin, JBG 29, kl. 17-20

Fernisering i CMYKkld, JBG 51, kl. 17-20
“Jeg og mig og vi 2” – Originale tegninger og grafiske collager af
Tomas Lagermand Lundme og Susanne Møller Nielsen.
& animation i KikKassen: TAL TIL MIG udført af Lizette Bryrup


Late Night Hunting er Jægersborggades første-torsdag-i-måneden fællesevent, hvor flere af de erhvervsdrivende holder længere åbent og byder dig indenfor til forskellinge begivenhed. Hvis du ønsker at følge gadens Late Night Hunting, så anbefales det at følge med på facebook.