Dobbelt bogreception torsdag d. 20. april kl 17.


Gratis kolde Fahrenheit-pilsnere til de først ankomne, dernæst øl til 10 slag fra CMYK-kassen.
Kom og få et signeret eks af ”Metrozone” og ”Pulp magma”! Køb dem begge for 250,- (normalpris 350,-)

Hilsen Paw/Fahrenheit, Søren/Metro Zone, Zven/Pulp Magma og CMYKkld/Maya&Jesper

”Metrozone”:
Spring bare ti år ind i fremtiden til året 2027. Jordens vejrsystemer er brudt sammen, og den funklende metropol, Aurinko, er druknet. De rige flyder ovenpå i betonkasser, mens de mindre bemidlede må se sig fanget i et oversvømmet metrosystem.
Mød Nikki, en ung, selvstændig pige med hang til arkadespil, hvis liv tager sig en alvorlig drejning, da hendes forsvundne bror dukker op som biomekanoid. Nu er Nikki pludselig led i et oprør mod Præsident Putkos tyranniske styre og fanget i et labyrintisk spil i undergrundens skrøbelige tunneler.
”Metrozone” er en farverig tegneserie i et dystopisk univers, der leder tankerne hen på det lilla-begejstrede årti, hvor Kurt Russell var kølig med klap for øjet, og Detroit blev beskyttet af RoboCop!
Med temaer som klimaforandringer, autoritære magthavere og robotstyret overvågning er den skræmmende relevant i år 2017. Fortidens 80’er look, nutidens store udfordringer og fremtidens bange anelser forenes i en boltrende fortælling om den unge Nikki i oprør mod en hemmelighedsfuld og undertrykkende magtelite.

”Pulp magma: tegninger, grafik, etc. 2006-2016”
Grafikeren, billedkunstneren, musikeren, forlæggeren og tegneserieskaberen Zven Balslevs værker udfoldes for første gang i den retrospektive samling ”Pulp Magma”. Bogen indeholder tegninger, grafik, plakater, flyers, pladecovers, kunstpublikationer, zines, tegneserier og malerier fra de sidste 10 år.
Med forord af Jan Sneum, essay af Søren Houmann og Interview med Zven Balslev af Kinna Poulsen.

“Boilworld” – tegneserie release – nu på torsdag – d. 4. oktober kl 17.00

BOILWORLD

Reception torsdag d. 4. oktober i anledningen af udgivelsen

‘Boilworld’ er en 38 siders tegneserie lavet af Søren Mosdal og Jacob Ørsted – og nummer tre i rækken med historier om de to gamle venner Charley og Mickey.

Kig forbi mellem 17.00 og 20.00 og få et dejligt blad med hjem til den jazzede pris af 40 kroner. Vi garanterer en dejlig aften med spas samt salg af pils og tegneserier + kunst.

hilsen
Team Boilworld – Søren Mosdal & Jacob Ørsted
og CMYKkld

nedenfor – en lille forsmag, de første 8 sider i hæftet.